Reiki healing - en vej til et lykkeligere liv
medlem af
HEALER-RINGEN
healerringen


medlem af
FaDP
FaDP


medlem af
CLAIRVOYANT FORENINGEN
Clairvoyantforeningen
 

Kontakt


For spørgsmål eller tidsbestilling:

Reiki Healing Midtjylland

v/Marianne Kaufmann

Gendai Reiki Mester, Holistisk Psykoterapeut og Clairvoyant Rådgiver

Klinikadresse/postadresse:
Østervangsvej 55, Øby, 8830 Tjele
(ca 20 km øst for Viborg, fra 01.04.2021)

Tlf: 2087 7017 (svarer jeg ikke, ringer jeg tilbage snarest muligt)
Mail: marianne@healing-mk.dk
CVR: 34499276
Kontonr: 7844-1166960
mobilePay:
2087 7017 (privat)
191419 (erhverv)



Om mig


Jeg er den stolte mor til 2 voksne dejlige unger.

Jeg har faglige uddannelser som kontorassistent, edb-assistent, datamatiker og merkonom i personaleadministration. Mit seneste ansættelsesforhold var 9 år i en bank som systemkonstruktør/programmør.

I 2005 besluttede jeg at arbejde hen mod alternativ behandling, som altid har været min store interesse. Jeg brugte meditation, som et kraftfuldt værktøj til bl.a. at klarlægge, i hvilken retning jeg skulle. Jeg blev vejledt til healing, og har uddannet mig til Reiki healer indenfor Gendai Reiki metoden. (Reiki er et japansk navn for Universel energi fra højeste dimension).

I 2008 afsluttede jeg den teoretiske uddannelse, som kræves for RAB-godkendelse (Registreret Alternativ Behandler).

I 2009 blev jeg certificeret Reiki Mester, uddannet hos grundlæggeren af Den Danske Skole for Gendai Reiki Ho, Ulla Berndt. (Gendai betyder "noget nyt og noget gammelt", hvormed menes den originale Reiki metode tilpasset ny tid og vesterlandsk kultur.) Ulla Berndt har personligt hentet Gendai Reiki metoden til Danmark fra Japan, og varetaget dansk oversættelse og formidling på meget højt og samvittighedsfuldt niveau. At være Gendai Reiki Mester oplever jeg som ærefuldt og forpligtende. Som Gendai Reiki Mester er jeg kvalificeret til at uddanne andre Reiki healere.

Jeg forundres og glædes dagligt over Reikis effekt. Det er utrolig spændende at opleve, hvad energiarbejdet kan gøre. Mine klienter er kommet af så forskellige årsager som cancer eller andre fysiske diagnoser, bivirkninger efter traditionel behandling, smerter, sorg, depression, angst, stress, barnløshed, træthed/energiforladthed, ulykkelighed, nysgerrighed, for at understøtte anden behandling m.v. - og i særdeleshed senfølger efter (seksuelle) overgreb.

Mange spørger mig, om jeg ikke selv drænes for energi efter en behandling, men det er direkte modsat. Når jeg kanaliserer Reiki oplades jeg samtidig. Undervejs i en behandling kan jeg dog godt en gang imellem opleve en snert af klientens dårligdomme, f.eks. lændesmerter eller hold i nakken. Det giver mig en vis erfaring med den pågældende energimæssige ubalance, men giver ikke anledning til bekymring, da det enten forsvinder i løbet af healingen, eller med efterfølgende selvhealing. Dertil kommer en kæmpe personlig udviklingsrejse, idet Gendai Reiki metoden i bund og grund er et selvudviklingsværktøj.

For at dygtiggøre mig i retning mod fortolkning og formidling af åndelige energier og energiarbejde generelt, har jeg i 2010 uddannet mig til clairvoyant rådgiver hos Common Sense v/Rikke Mors i Vejle.

Siden 2008 har jeg undervist i meditation både i privat regi og i samarbejde med LOF Midtjylland.

I 2011 fik jeg et enormt energi- og kompetenceløft ved at deltage i japanske Hiroshi Doi senseis internationale Gendai Reiki mesterkursus i Danmark. Dette privilegie fulgte jeg op med mesterkurser med Hiroshi Doi sensei i Madrid oktober 2015.

I 2015 afsluttede jeg desuden en 4-årig omfattende uddannelse som spirituel integrativ krops- og psykoterapeut på Tobias-skolen v/Lene Ince. Ud over en dybtgående, transformerende, personlig udviklingsproces har denne uddannelse styrket mine kompetencer til også at arbejde psykoterapeutisk med det hele menneske på fysisk, energetisk, relationelt, psykologisk og spirituelt plan.

Siden 2017 har jeg været frivillig og projektansat psykoterapeut i foreningen Kvisten, som tilbyder psykoterapi til seksuelt krænkede voksne.

Som behandler har jeg tavshedspligt. Etik er generelt noget, jeg vægter meget højt. Jeg er medlem af Healer-ringen, Clairvoyantforeningen og Foreningen af Danske Psykoterapeuter FaDP.

Jeg ser livet som en læreproces, og vil til stadighed uddanne mig til glæde og gavn for mine klienter, min omgangskreds og min egen personlige udvikling. Jeg anser healing og formidling af åndsvidenskab som mit kald, og er blevet overbevist om, at det er noget, jeg har beskæftiget mig med i tidligere liv. Jeg modtager løbende supervision.
 

Hvad mine værktøjer har gjort for mig:

  • Jeg er blevet et gladere og mere harmonisk menneske.
  • Mine idrætsskader mærker jeg kun, når jeg fremprovokerer dem.
  • Jeg er ikke mere en "frossenpind".
  • Jeg drikker sjældent alkohol, fordi jeg ikke har samme lyst og behov som tidligere.
  • Jeg lever sundere generelt - af lyst.
  • Angst i forskellige sammenhænge er minimeret, uden at det har været et fokuspunkt.
  • Min tendens til søsyge er forsvundet, uden at det har været et fokuspunkt.
  • Jeg har udviklet en sensibilitet i mine hænder, som gør, at jeg kan mærke energimæssige ubalancer.
  • Min kreativitet blomstrer til stadighed med mange nye idéer.
  • Jeg synger bedre.
  • Som mor, og som menneske generelt, er jeg mindre bekymret, uden at gå på kompromis med omsorg og kærlighed.
  • Jeg er vokset spirituelt og har oplevet styrken i den åndelige verden.
  • Jeg er dagligt i kontakt med mine åndelige vejledere.
  • Jeg har lært redskaber til at afbalancere mit energisystem og f.eks. afhjælpe stress og angst. Jeg bruger disse redskaber dagligt.
  • Jeg er blevet bedre til at holde mig fri af påvirkninger fra negativ energi.
  • Jeg oplever oftest en dyb indre fred og styrke.
  • Stagnation er historie, jeg er i konstant personlig udvikling.
  • Jeg har frigivet energi fra gamle traumer og sorg - fra dette og tidligere liv og transgenerationelt.
  • Jeg har opdaget, at jeg kan hjælpe andre mennesker - samt glæden derved.
  • Jeg har erfaret en ny dimension i livet.
  • Jeg har fundet min livsopgave, min mission.
  • Jeg har fundet hjem og nærer stor kærlighed til og respekt for det liv, jeg har skabt til mig selv.
  • ...

Jeg integrerer de værktøjer, jeg råder over fra mine uddannelser og min mangeårige erfaring tilpasset dig og dine behov. En holistisk behandling - fordi det hele hænger sammen!

 

 

Marianne Kaufmann · tlf. 20 87 70 17 · mail: marianne@healing-mk.dk

Hikari