Introduktion til meditation og mindfulness
Meditation er en ældgammel teknik, som med tiden også er tilpasset vesterlandsk kultur. Meditation er en metode til fordybelse, refleksion, bevidsthedsfokusering og sjælskontakt. Meditation er med andre ord en mental proces, hvorved man bl.a. kan opnå afstressning, indre fred, personlig udvikling og spirituel vækst. Vesterlandsk meditation er uafhængig af religion og vinder mere og mere indpas i såvel private grupper som i erhvervslivet.
Dine tanker trækker dig oftest til fortiden eller fremtiden. Meditation hjælper dig til at berolige og koncentrere sindet og til at bringe dig selv tilbage til nuet. Det er i nuet livet virkeligt er tilgængeligt.
Vi taler formål, fordele og faldgruber og lærer bl.a. om kroppens energicentre, chakra-systemet. Undervisningsformen bliver et mix af teori og praksis tilpasset deltagernes behov og nysgerrighed. Vi arbejder mod, at du vil blive i stand til at fortsætte processen på egen hånd. Kurset omhandler ikke behandling, men indsigt og hjælp til selvhjælp.
Vi har hver gang 2 forskellige meditationer eller mindfullness-øvelser, derimellem et teoretisk oplæg. Det er min hensigt at præsentere en buffet af alsidige øvelser, så du finder frem til hvilken form for meditation, der passer bedst til dig.
Ifør dig gerne løstsiddende tøj.
Praktisk
- Kurset er for max. 8 personer.
- Holdtimer: 5 gange á ca. 2 timer typisk med 14 dages intervaller (forbehold for ændringer).
- Underviser: Marianne Kaufmann
Pris
- Kr. 1.700,00 inkl. kaffe/te
Kommende kursusdatoer
14. april 2027
Ugerne:
15, 17, 19, 21 og 23
Meditation hjælper dig til at berolige og koncentrere sindet og til at bringe dig selv tilbage til nuet. Det er i nuet livet virkeligt er tilgængeligt.







